Den luft, vi indånder, indeholder forurenende stoffer af naturlig oprindelse (havgus, støv, pollen osv.) eller som følge af menneskelige aktiviteter (vejtrafik, energiproduktion, industri, landbrug osv.). Når disse forurenende stoffer trænger ind i kroppen, kan det have sundhedsmæssige konsekvenser på kort og lang sigt, selv ved lave koncentrationer. 

På kort sigt kan eksponering for forurenende stoffer udløse irriterende symptomer i øjne, næse og hals, enten med det samme eller i de følgende dage. Eksponering kan også forstærke luftvejssygdomme som astma og bronkitis.¹

Udsættelse for luftforurening over flere år kan have langt større indvirkning på helbredet end på kort sigt. Talrige undersøgelser viser, at luftforurening spiller en rolle i forhold til at reducere den forventede levetid og dødeligheden, og mere specifikt i udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og lungekræft. Kronisk eksponering for luftforureningspartikler, der hovedsageligt stammer fra biltrafikken, er en af de faktorer, der er skyld i stigningen i forekomsten af allergiske luftvejssygdomme. For eksempel kan kemiske forurenende stoffer i luften øge folks følsomhed og gøre dem mere modtagelige over for pollen. ²

Der bliver dog taget skridt til at forbedre luftkvaliteten: I 2021 introducerede regeringen en plan om at halvere luftforureningen inden 2030, især ved at ændre brændeopvarmning i hjemmet, som er den største kilde til udledning af fine partikler.³

For mere information anbefaler vi, at du konsulterer :

1- Santé Publique France - Luftforurening
2- Lægevidenskab - Atmosfærisk forurening og allergiske luftvejssygdomme
3- Ministeriet for energiomstilling - luftkvalitet

- Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Forureningskilder og sundhedseffekter