Begrebet øko-angst er en sammentrækning af "økologi", som definerer videnskaben om forholdet mellem levende væsener og deres miljø, og "angst".¹ Det bruges i stigende grad i medierne, men der findes endnu ingen anerkendt medicinsk definition.
Øko-angst opstår, når nogen føler sig mere og mere bekymrede over forventede miljøkatastrofer som f.eks. klimaforandringer, tab af biodiversitet, forurening og skovrydning. Denne angst er forbundet med bekymring for de kort- og langsigtede konsekvenser af klimaforandringerne og næres af medierne, som præsenterer en meget dyster fremtid uden at sætte tingene i perspektiv eller kommunikere om eksisterende løsninger.¹

En undersøgelse, der blev offentliggjort i The ^Lancet1 i 2021, viser, i hvor høj grad miljøangst har slået rod i de yngre generationer. Af de 10.000 16-25-årige, der blev spurgt i ti lande, sagde næsten 70 %, at de var "meget bekymrede" eller "ekstremt bekymrede" over klimaforandringerne. I gennemsnit var dette tal endnu højere i udviklingslandene i syd, som forventes at bære hovedparten af de negative konsekvenser af klimaforandringerne.

Selvom øko-angst ikke er en psykisk sygdom, kan mennesker med øko-angst stadig opleve en række symptomer som panikanfald, angst, søvnløshed, tvangstanker, spiseforstyrrelser (anoreksi, hyperfagi), negative følelser (frygt, tristhed, magtesløshed, fortvivlelse, frustration, vrede, lammelse).²

For mere information anbefaler vi, at du konsulterer :

1- The Lancet - Klimaangst hos børn og unge og deres overbevisninger
2- Fondation Jean Jaurès - Øko-angst: analyse af en moderne angst