Observatorium for stress

**L'Observatoire du stress, 2025-udgaven* :
Franskmændene bliver mere og mere stressede**

Næsten 6 ud af 10 franskmænd siger, at de vil være stressede i 2025, hvilket er en betydelig stigning (+18 procentpoint) i forhold til 2017. Ramsay Health Foundation udarbejder via sit Stress Observatory en alarmerende rapport om årsagerne til og konsekvenserne af stress i Frankrig med en sammenligning mellem Sverige og Italien.

*OpinionWay-undersøgelse for Ramsay Santé Foundation

Download den fulde præsentation af 2025 Stress Observatory

Stadig stigende stress

Ifølge den anden udgave af Ramsay Health Foundation's Stress Observatory, som er udført i samarbejde med OpinionWay, vil 59% af franskmændene sige, at de er stressede i 2025, sammenlignet med 51% i 2017.

Dette tal svarer til det svenske, men er meget højere end det italienske (41%). Endnu mere bekymrende er det, at 43% af franskmændene føler, at deres stressniveau er steget i løbet af de sidste tre år.

Kvinder og unge i frontlinjen

Undersøgelsen afslører nogle slående forskelle. Kvinder er særligt påvirkede, idet 67 % rapporterer om stress sammenlignet med 48 % af mændene. En række faktorer forklarer denne forskel, ikke mindst den mentale byrde, der pålægges kvinder mellem familie- og arbejdsansvar.

Unge under 35 år er tre gange mere stressede end folk over 50 år (24 % mod 8 %). Studiepres, jobusikkerhed og usikkerhed om fremtidens økonomi og klima er alle kilder til angst for denne generation. Denne kroniske stress kan have skadelige virkninger på deres mentale velbefindende.

De vigtigste årsager til stress

Privatlivet topper listen over kilder til stress for 41% af franskmændene, efterfulgt af økonomiske problemer (34%) og arbejde (34%). Økonomiske problemer rammer de unge under 35 år hårdest (41%).

Et andet resultat er, at arbejdsrelateret stress i 2017 var den største årsag til stress, hvilket indikerer et skift i franskmændenes bekymringer. Stigningen i økonomiske og personlige bekymringer afspejler en ændring i folks prioriteter og bekymringer, som er påvirket af de stigende leveomkostninger og ændringer i arbejdslivet.

Store konsekvenser for helbredet

Stress har en direkte indvirkning på helbredet. 59% af franskmændene rapporterer om søvnproblemer, en effekt, der også ses i Sverige (58%) og Italien (50%). Mangel på søvn fører til en ond cirkel: Jo mere trætte vi er, jo mere sårbare er vi over for stress og omvendt.

Adfærdsproblemer (44%), familiespændinger (39%) og misbrugsproblemer (16%, en stigning fra 9% i 2017) er også blandt de rapporterede konsekvenser. Stigningen i afhængighed afspejler de voksende vanskeligheder med at håndtere stress i hverdagen.

Desuden er 94% af franskmændene overbeviste om, at stress kan have langsigtede konsekvenser for helbredet, et tal, der ligner det, man ser i Sverige (94%), men er lidt lavere end i Italien (98%).

I Frankrig er der flere kvinder, der deler denne opfattelse (95 % sammenlignet med 92 % af mændene). Det skal bemærkes, at i 2017 mente kun 79% af mændene, at stress kunne have sådanne konsekvenser, sammenlignet med 86% af kvinderne, hvilket viser en betydelig ændring i bevidstheden om dette emne.

På lang sigt identificerer franskmændene mentale sundhedsproblemer (59 %), hjerte-kar-sygdomme (41 %) og hudsygdomme (34 %) som direkte konsekvenser af stress. Disse resultater bekræfter den tætte forbindelse mellem stress og kroniske sygdomme, som belaster sundhedssystemet.

Sport: den vigtigste allierede i kampen mod stress

Når man er stresset, er sport den foretrukne løsning: 45 % af befolkningen bruger det til at lette presset. Konsensus om sport er klar: 51 % af mændene og 40 % af kvinderne ser det som en fremragende måde at håndtere stress på. Andre strategier foretrækkes også, f.eks. at tale med venner og familie (29 %) eller at deltage i afslappende aktiviteter som yoga, meditation eller afspænding (25 %).

Kvinder synes i højere grad at henvende sig til deres omgivelser for at udtrykke deres følelser (35 % sammenlignet med 22 % af mændene). Det skal bemærkes, at 12% siger, at de konsulterer en psykolog til dette formål, sammenlignet med 8% i 2017.

Forskellige informationskilder til forskellige aldre

Sundhedspersonale er den vigtigste informationskilde for franskmændene (26% af svarene, mod 23% i Sverige og 30% i Italien). Dernæst kommer venner og familie (19 %) og sociale netværk (11 %) på linje med tv (11 %).

Blandt unge under 35 år er sociale netværk den førende kilde til information om stress (26 %), langt foran venner og familie (19 %) og sundhedspersonale (13 %).

Hvad angår ideen om at måle stress, siger 54% af franskmændene, at de ville være interesserede i at bruge en "stressskala" til at måle deres stressniveau, og 39% ville være parate til at handle på baggrund af resultaterne. Til sammenligning sagde 60 % af svenskerne og 73 % af italienerne, at de ville være parate til at bruge en sådan skala.

Unge mennesker, en generation under pres

Undersøgelsen viser en særlig bekymrende situation for unge i alderen 18-24 år. 68% siger, at de er stressede, et tal, der ligger langt over landsgennemsnittet, og 52% føler, at deres stress er steget i løbet af de sidste tre år.

De vigtigste årsager? Studier (59%), økonomiske problemer (38%) og arbejdslivet (38%). Presset for at få succes i en usikker verden kombineret med økonomisk ustabilitet øger deres angstniveau.

Bemærkelsesværdige konsekvenser: 54% lider af søvnproblemer, 33% føler sig nervøse, og 29% rapporterer om spiseforstyrrelser (13 point højere end landsgennemsnittet). Disse tal er så meget desto mere bekymrende, fordi de kan have varige konsekvenser for deres helbred og personlige udvikling.

Når de unge skal finde ud af noget om stress, henvender de sig i overvældende grad til sociale netværk (34 %), langt foran venner og familie (22 %) og sundhedspersonale (8 %). Denne tendens understreger behovet for at intensivere informationskampagner og forebyggelsesforanstaltninger, der er tilgængelige for unge, især på de platforme, de bruger hver dag.

68% af de unge vil være stressede i 2025